Vinding Borgerforening

Jubilæum og Skt. Hans fest – en bragende succes!

Mere end 500 borgere fra Sørvad og omegn havde valgt at deltage i Sørvads 125 års jubilæum og Skt. Hans fest, som var arrangeret på tværs af flere foreninger, spejdere, menighedsråd m.v.

Med fælles morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og skt. hans bål samt diverse aktiviteter på stadion i form af historisk byvandring, fiskedam, hoppeborge, stand med bl.a. popcorn, balloner m.v., mærkede byens borgere et fællesskab, som det aldrig er set tidligere – men som gerne ses igen! Det var en dag fyldt med glæde og positivitet – stor tak for opbakningen til alle borgere i Sørvad og omegn!